Individuel terapi i Viby, Aarhus og online
Slip tankemylder, negative tanker og stress.
Hvis du kan genkende følelsen af, at tankerne aldrig stopper, er du ikke alene. SÅ mange mennesker bliver fanget i overtænkning, tankemylder eller negative tanker som "Jeg er ikke god nok". Men det behøver ikke blive ved med at være sådan. I terapi hos mig kan du få et nyt forhold til dine tanker, og vende tilbage til ro, klarhed og tillid til dig selv. Det hele begynder med at forstå, hvordan dit sind virker.

Psykolog Kathrine Bülow arbejder ud fra De Tre Principper og har praksis i Viby i Aarhus.
Kom i gang inden for en uge
Uanset hvor fastlåst du føler dig lige nu, er der altid en vej tilbage til ro og glæde.
Hvornår er terapi en hjælp?
Måske tænker du: “Er mine problemer store nok til, at jeg kan gå til psykolog?” Det hører jeg ret tit. Mange af dem, jeg møder, har længe kæmpet alene med selvkritik, tankemylder eller følelsen af ikke at slå til, før de endelig rækker ud. Jeg mener ikke, at der er nogen problemer, der er for små til at du kan have brug for at snakke med en psykolog, og vil altid tage dig alvorligt uanset din problematik.
Terapi kan hjælpe når du
-
føler dig overvældet uden helt at forstå hvorfor
-
har tankemylder, overtænker eller bekymrer dig meget.
-
føler dig forkert eller ikke god nok.
-
har svært ved at slappe af og føler dig på overarbejde
-
længes efter at kunne stole mere på dig selv og finde indre ro
-
har svært ved at sætte grænser og sige hvad du har brug for.
-
har meget høje forventninger til dig selv, eller taler ned til dig selv.
Hvordan hjælper terapi?
Individuel terapi kan hjælpe dig med at se mønstrene bag dine tanker og følelser og forstå dig selv. I stedet for at prøve at kontrollere eller bekæmpe tankemylderet, kan du opdage en ny måde at forholde dig til det på. Terapi kan hjælpe dig få mere bevidsthed om, hvornår dine tanker er sande, og hvornår de ikke er - og hvilke tanker du skal lytte til, og hvornår.
Jeg tror på, at du allerede har roen i dig – den er bare svær at mærke, når bekymringer, selvkritik og overtænkning fylder hele dit sind. I samtalerne hjælper jeg dig slippe de tanker, du uskyldigt har holdt fast i, så du igen kan vende tilbage til den ro, der allerede findes i dig under tankerne.

Et rum for forståelse og at slippe vurderingerne
Som psykolog tager jeg altid udgangspunkt i dig – dine oplevelser, tanker og følelser. Jeg tror på, at det vigtigste skridt mod forandring er at forstå, hvordan dine egne tanker og følelser påvirker, hvordan du oplever dig selv og verden omkring dig.
Hos mig får du et trygt rum, hvor du ikke skal præstere eller bevise noget – men hvor vi sammen kan være nysgerrige på din oplevelse og finde vejen til mere ro, klarhed og overskud i dit liv.
Min tilgang
Jeg tror på, at forståelse kommer før forandring. Når vi forstår os selv, bliver det lettere at lytte til os selv. Og når vi forstår sindet, bliver det lettere at se, hvilke tanker vi skal tro på – og hvilke vi skal lade være (og hvordan man lader tankerne være).
Jeg arbejder ud fra De Tre Principper, som handler om at opdage, hvordan sindet fungerer. Jo klarere du ser, hvordan dine tanker og følelser konstant farver din oplevelse af dit liv, jo lettere er det at begynde at lade negative, selvkritiske tanker være - fordi tankerne får en helt anden betydning. Du vil kunne se meget tydeligere, hvornår en tanke er hjælpsom for dig, og hvornår den dræner dig eller gør dig ked af det og modløs.

Du har ikke brug for at blive fikset. Du har brug for at forstå dit sind.
Praktiske oplysninger
En individuel samtale hos mig varer 50 minutter. Samtalen kan foregå i min praksis på Viby Torv i Aarhus eller online, alt efter dit behov.
Vil du vide mere om den første samtale, priser, afbudsregler, mulighed for online samtaler og andet praktisk, se min side for nye klienter, hvor alt praktisk er samlet.
Ofte stillede spørgsmål om individuel terapi
Hvor hurtigt kan jeg mærke en forskel?
Mange oplever allerede efter første samtale, at de får lidt mere ro eller et nyt perspektiv på deres udfordringer. For andre tager det længere tid. Det vigtigste er, at du får noget brugbart med dig fra gang til gang, så du kan gå igennem din egen proces.
Hvor mange samtaler har man typisk brug for?
Det er meget individuelt. Nogle skal kun bruge et par samtaler, mens andre har brug for et længere forløb. Jeg har mange klienter, der føler sig tilfredse på omkring 6-10 samtaler.
Hvad kan jeg få hjælp til hos en psykolog?
Hos mig kan du få hjælp til rigtig mange problematikker. Jeg har før hjulpet mennesker, der oplever angst (bl.a. panikangst, social angst og helbredsangst), stress og udbrændthed, lavt selvværd, depression og selvmordstanker, søvnproblemer og kroniske smerter.
Se mere om min tilgang til behandling af angst, stress, og selvværd.
Se mere om parterapi hos mig og mulighed for gruppeforløb.
Hvad hvis jeg ikke ved, hvad jeg skal sige?
Det gør ikke noget, hvis du mister ordene. Jeg hjælper dig på vej ved at spørge ind og blive nysgerrig sammen med dig. Du behøver ikke have forberedt noget inden du kommer første gang.
Kan jeg komme, selvom jeg “bare” føler mig lidt fastlåst eller forvirret?
Ja, sagtens. Mange kommer, fordi de vil forstå sig selv bedre, slippe negative mønstre eller skabe mere ro og glæde i hverdagen.