top of page

Angst og bekymringer

Oplever du, at bekymringer og ængstelighed fylder? Når tanker som "hvad nu hvis det går galt" "hvad nu hvis det er farligt" eller "hvad hvis ingen kan lide mig" konstant får dig til at tvivle og frygte det værste, kan det føles overvældende og utrygt.

Alle mennesker bekymrer sig en gang imellem, men for nogle kan det fylde mere, end man ønsker sig. 

De fysiske symptomer på angst er fx hjertebanken, hurtig puls, trykken for brystet, ondt i maven, svimmelhed mm. Handlemæssigt kan det være, at du undgår særlige situationer, du oplever angst i, holder øje med din krop eller bruger meget tid på at forberede dig på, at det værste kan ske. Tankemæssigt opleves angst som tankemylder og bekymringer, og disse er ofte et forsøg på at regne ud, hvad der vil ske, så du kan undgå det værste. Dog hjælper bekymringerne sjældent til, at man føler sig rolig. Faktisk gør bekymringerne det helt modsatte. 

 

Hjernen kan ikke kende forskel på en virkelig og en forestillet fare. 

Når du får en bekymringstanke, som du lige i det øjeblik tror er sand, så vil du mærke det som ængstelighed i kroppen. Det er smart at være bange, hvis der er en akut fare, du skal reagere på. Problemet er bare, at ofte er der ikke en akut fare. Og hjernen kan ikke mærke forskel på en skræmmende tanke (hvor vi forestiller os at noget uønsket sker), og en skræmmende oplevelse (hvor det faktisk sker). 

Det vil sige, at hvis man konstant bekymrer sig, så vil man konstant føle sig ængstelig eller bange, og have et aktiveret nervesystem - og det også selvom der måske ikke er nogen reel fare lige nu. Ingen gør dette med vilje - det er simpelthen uheldigt og uskyldigt, fordi vores tanker er lavet så godt, at vi ikke opdager, at bekymringerne er der, og skræmmer os. 

Det er hårdt for krop og sind at være bange og utryg konstant.

Derfor kan angst koste ens energi, og man kan føle sig overvældet, træt og uden overskud, jo mere man er optaget af sine bekymringstanker. Paradoksalt nok kan det endda blive svært at sove, jo mere bekymret og bange man er. Det er en ond spiral. 

 

Heldigvis kan man lære at håndtere angsten og bekymringerne. 

Jeg har god erfaring med at tale med mennesker om det, der gør dem bekymrede, urolige eller bange, og hjælpe dem til at komme tilbage til roen i sig selv, og slippe bekymringerne. Jeg har bl.a. erfaring med at tale med mennesker, der oplever helbredsangst, panikangst, social angst og generaliseret angst. Disse oplevelser af angst kan du læse om herunder. 

I bunden kan du læse om, hvordan jeg behandler angst - eller tryk her for at komme direkte til behandling af angst

Typer af angst

Panikangst og angstanfald

Angstanfald og panikangst kan ofte hænge sammen. Mennesker, der har prøvet at få et angstanfald beskriver det ofte, som om at man hyperventilerer og føler sig forpustet, og at man kan mærke hjertet slå hurtigt og pulsen banke i kroppen. Man kan føle sig svimmel og overvældet. ​Angsten kan komme pludseligt og uden varsel, men det kan også være, at man oplever at få et angstanfald, når man bliver udsat for særlige situationer, som man føler sig utryg i. 

Man kan opleve at blive meget bange for, om der er noget galt med ens krop. Nogle tror endda, at de er ved at dø, når angsten rammer. Det kan føles som om, at man mister kontrollen over både krop og sind, og det kan være meget utrygt.

Nogle gange kan man blive så bange for at opleve angsten, at man bagefter er bange for at få et anfald i sig selv. Uheldigvis kan dette føre til, at angsten eskalerer, fordi man konstant holder øje med, om angsten er på vej, og når den kommer, bliver man kun endnu mere bange. Det er meget forståeligt, at dette sker, fordi man jo er meget bange for, om det er farligt. Når man oplever at få disse angstanfald igen og igen og er på vagt over for, samt frygter hvornår det næste anfald vil ske, kalder man det panikangst. 

Helbredsangst

Helbredsangst, hvor man oplever at være enormt bange for at blive alvorligt syg, kan være invaliderende og gøre det svært at leve ens liv. Her oplever mange, at de konstant er i alarmberedskab, og er hyper-opmærksomme på, hvad de mærker i kroppen, og om det de oplever, er udtryk for noget farligt. Angsten er forbundet med en trang til at tjekke, om man er okay fx ved at ringe til lægen eller Google symptomer man oplever.

Desværre bringer det sjældent ro at blive ved med at google eller tage til lægen. Hver gang man får svar, oplever man måske, at man i et øjeblik er rolig. "Pyyh, det var ikke noget." Men mange med helbredsangst oplever, at tankerne om sygdom hurtigt kommer igen, og man bliver i tvivl, om man kan stole på det svar, man har fået. Nogle tror måske slet ikke på, at lægen har ret, når han/hun siger, at der ikke er noget galt med dem. 

Mennesker, der oplever at have mange tanker om sygdom og helbred, vil opleve, at bekymringer kan fylde så meget, at de føler sig overvældede, trætte og drænede af angsten. Måske bliver det svært at sove, fordi tankerne kører rundt, når man lægger sig ned. 

Generaliseret angst

Nogle mennesker oplever det, man kan kalde generaliseret angst. Det er, når man i sin dagligdag ofte går og bekymrer sig om alle mulige oplevelser i ens liv. Angsten og bekymringerne handler altså ikke blot om ét område af ens liv, men om mange forskellige ting - fx at man bekymrer sig over sine relationer, sit helbred, hvordan man klarer sig på ens arbejde eller i skolen, om fremtiden og verdenssituationen, eller om andre ting, der er vigtige for en. Da bekymringerne konstant cirkulerer, er det selvfølgelig meget drænende at have denne oplevelse, og man kan føle sig overvældet og udmattet. 

Social angst

Nogle mennesker oplever angst, når de er sammen med andre mennesker. Det kaldes social angst. Disse mennesker frygter, at andre vurderer dem negativt, og kan fx bruge mange kræfter på at prøve at regne ud, hvad andre tænker om dem i en situation. Det kan være, at du vender og drejer hvert enkelt ord, inden du giver dig selv lov til at sige noget, eller at du efter at have været social bruger mange timer på at ruminere over, hvad du har sagt, og hvad de andre mon har tænkt om dig. Andre symptomer nogle med social angst oplever, er fx at være bange for at blive rød i hovedet foran andre, eller bange for at stille sig op og holde et oplæg. 

Hvordan behandles angst?

Jeg tager altid udgangspunkt i din oplevelse, og vil starte med at lytte og spørge ind. Hvad oplever du, som gør, at du føler dig bekymret, ængstelig eller overvældet? Hvordan oplever du det? Hvilke tanker og situationer er det forbundet med? ​Hvor længe har du oplevet det? 

 

Jeg hjælper dig til en forståelse af dig selv og dit sind

Når vi sammen har fået en forståelse af det, der er svært for dig, vil jeg hjælpe dig til at forstå mere bredt, hvordan dit sind virker - og alle andres sind for den sags skyld. Jo mere vi forstår om, hvordan sindet fungerer, jo bedre kan vi navigere i det. Man kan sige, at du vil opnå en større bevidsthed om, hvordan dine tanker skaber din oplevelse. Alene det at få bevidsthed om dine tanker kan være med til at skabe et valg mellem, hvilke tanker du vil lytte til, og hvilke du vil lade være. Du vil gennem forløbet kunne få øje på, at nogle af tankerne behøver du slet ikke være bange for længere, eller at du kan være okay, selv når du oplever at føle angst. Du vil opdage, at du er meget mere end de angste eller bekymrede tanker, du tænker.

 

Du vil gøre dig dine egne værdifulde erfaringer

Jeg deler typisk historier og eksempler, så du kan få øje på, hvordan sindet virker på egen krop. Dine egne erfaringer med at få forståelse af dit sinds design er nemlig det mest værdifulde, du kan tage med dig fra samtalerne. Afhængigt af det, du bekymrer dig om og er bange for, vil det være forskelligt, hvad du har brug for, for at komme tilbage til roen i dig selv. ​Men fælles for alle er, at jo bedre vi forstår os selv og hvordan sindet fungerer - desto bedre kan vi håndtere, når vi oplever noget svært. 

Om at få det bedre

For nogle er det nemt at få det bedre, og for nogle kræver det en masse små fremskridt, før man mærker, at det er blevet bedre. Men alle kan få det bedre, og alle kan få øje på noget nyt. Det håb vil jeg gerne holde for dig, indtil du selv kan få øje på det - for jeg har set det i mennesker igen og igen, og jeg tror på, at det også gælder for dig. 

Læs mere om min tilgang De Tre Principper, kontakt mig for spørgsmål eller book tid herunder 

Alle har muligheden for at se noget nyt
bottom of page