Typer af angst
Her kan du læse om panikangst og angstanfald, social angst, generel angst og sygdomsangst, som jeg behandler for i min psykologpraksis på Viby Torv 4.
Panikangst og angstanfald
Angstanfald og panikangst kan ofte hænge sammen. Mennesker, der har prøvet at få et angstanfald beskriver det ofte, som om at man hyperventilerer og føler sig forpustet, og at man kan mærke hjertet slå hurtigt og pulsen banke i kroppen. Man kan føle sig svimmel og overvældet. Angsten kan komme pludseligt og uden varsel, men det kan også være, at man oplever at få et angstanfald, når man bliver udsat for særlige situationer, som man føler sig utryg i.
Man kan opleve at blive meget bange for, om der er noget galt med ens krop. Nogle tror endda, at de er ved at dø, når angsten rammer. Det kan føles som om, at man mister kontrollen over både krop og sind, og det kan være meget utrygt.
Nogle gange kan man blive så bange for at opleve angsten, at man bagefter er bange for at få et anfald i sig selv. Uheldigvis kan dette føre til, at angsten eskalerer, fordi man konstant holder øje med, om angsten er på vej, og når den kommer, bliver man kun endnu mere bange. Det er meget forståeligt, at dette sker, fordi man jo er meget bange for, om det er farligt. Når man oplever at få disse angstanfald igen og igen og er på vagt over for, samt frygter hvornår det næste anfald vil ske, kalder man det panikangst.
Helbredsangst
Helbredsangst, hvor man oplever at være enormt bange for at blive alvorligt syg, kan være invaliderende og gøre det svært at leve ens liv. Her oplever mange, at de konstant er i alarmberedskab, og er hyper-opmærksomme på, hvad de mærker i kroppen, og om det de oplever, er udtryk for noget farligt. Angsten er forbundet med en trang til at tjekke, om man er okay fx ved at ringe til lægen eller Google symptomer man oplever.
Desværre bringer det sjældent ro at blive ved med at google eller tage til lægen. Hver gang man får svar, oplever man måske, at man i et øjeblik er rolig. "Pyyh, det var ikke noget." Men mange med helbredsangst oplever, at tankerne om sygdom hurtigt kommer igen, og man bliver i tvivl, om man kan stole på det svar, man har fået. Nogle tror måske slet ikke på, at lægen har ret, når han/hun siger, at der ikke er noget galt med dem.
Mennesker, der oplever at have mange tanker om sygdom og helbred, vil opleve, at bekymringer kan fylde så meget, at de føler sig overvældede, trætte og drænede af angsten. Måske bliver det svært at sove, fordi tankerne kører rundt, når man lægger sig ned.
Generaliseret angst
Nogle mennesker oplever det, man kan kalde generaliseret angst. Det er, når man i sin dagligdag ofte går og bekymrer sig om alle mulige oplevelser i ens liv. Angsten og bekymringerne handler altså ikke blot om ét område af ens liv, men om mange forskellige ting - fx at man bekymrer sig over sine relationer, sit helbred, hvordan man klarer sig på ens arbejde eller i skolen, om fremtiden og verdenssituationen, eller om andre ting, der er vigtige for en. Da bekymringerne konstant cirkulerer, er det selvfølgelig meget drænende at have denne oplevelse, og man kan føle sig overvældet og udmattet.
Social angst
Nogle mennesker oplever angst, når de er sammen med andre mennesker. Det kaldes social angst. Disse mennesker frygter, at andre vurderer dem negativt, og kan fx bruge mange kræfter på at prøve at regne ud, hvad andre tænker om dem i en situation. Det kan være, at du vender og drejer hvert enkelt ord, inden du giver dig selv lov til at sige noget, eller at du efter at have været social bruger mange timer på at ruminere over, hvad du har sagt, og hvad de andre mon har tænkt om dig. Andre symptomer nogle med social angst oplever, er fx at være bange for at blive rød i hovedet foran andre, eller bange for at stille sig op og holde et oplæg.
